Indkøbskurv

0 DKK

Din indkøbskurv er tom.

Total: 0 DKK

Om SemiBasic

Vores koncept

SemiBasic er et dansk interiør brand der, tilbyder kvalitetsprodukter i stilrent design. SemiBasic er etableret i 2013 af ejerne Mathilde Thomsen og Vivian Hensrik.
Vores koncept er meget enkelt. Vi designer, udvikler og importerer selv alle vores kvalitetsprodukter. Det  essentielle i vores produkter er den høje kvalitet og det stilrene design med fokus på de små detaljer.
Hos SemiBasic gør vi alt for, at du som kunde får en rigtig god oplevelse, når du handler hos os. Vi tilbyder lækre kvalitetsprodukter som du nemt og trygt kan bestille fra vores webshop samt nøje udvalgte butikker.
Vi lægger stor vægt på den personlige relation. Derfor yder vi altid en god service og tilbyder dig som kunde en række fordele:

Kvalitet & Design

Vi mener, at de gode kvaliteter skal være tilgængelige for alle. Derfor startede vi interiør brandet SemiBasic, med vores høje kvaliteter, der er holdbare, yderst funktionelle samtidig med at det pynter i din dagligdag.
Alle vores produkter er basis produkter til hjemmet og passer til alle standardmål.
           Vores designs er stilrene og enkelte med fokus på de små detaljer.Vi vil gerne bringe eksklusivitet og følelsen af velvære ind i din hverdag.

 

Hvem står bag?

Vivian og Mathilde mødte hinanden under en barsel i 2012.
Her gik vi mange ture med barnevognene, hvor vi ofte talte om vores store passion for boligindretning. Vi blev ved med at vende det faktum - hvorfor kvalitetsprodukter til hjemmet skulle være så dyrt? Vi mente, at alle skulle have muligheden for at købe lækre kvaliteter til fordelagtige priser.
Alle har jo brug for basis varer i hjemmet såsom faconsyet lagner, håndklæder, viskestykker mm. Vi blev derfor enige om, at der måtte være et marked for at tilbyde kvalitetsprodukter til fordelagtige priser.


Vivian
Vivian
Vivian er firmaets empatiske sjæl. Hun er med sine sydamerikanske gener en utrolig imødekommende person med en rolig og afbalanceret sjæl. Vivian er problemknuseren, der bliver ved indtil tingene fungerer og er aldrig bleg for at tage nye udfordringer op. Hun sætter stor pris på kvalitet og elsker smukke ting, især ting til hjemmet. Vivian har boet et utal af steder og går meget op i indretningen af sin nuværende og formentlig endelige bolig.











Mathilde

Mathilde
Mathilde er en selvstændig og kreativ person med en stor passion inden for boliginteriør. Hun er projektlederen i firmaet, yderst detaljeorienteret og strukturfacist til fingerspidserne. Mathilde er altid et frisk pust med masser af gode ideer, er meget snaksaglig med en charmerende jysk accent. Mathilde er en stærk og ivrig fighter og til tider en utålmodig sjæl. Hun har utrolig høje ambitioner til sig selv, og hvis hun kunne, ville hun selv drøne ud med alle pakker til jer kunder.